Om Hovedrystende

 © 2knald.com | Kirsten K. Kester

jeg hedder Kirsten, men bliver ofte kaldt K.

Hovedrystende — er det, at et liv kan blive vendt op og ned på et split sekund

Denne blog handler om min hverdag med langvarig hjernerystelse, PCS – post commotionelt syndrom/ post concussion syndrome (kært barn, mange navne)
det er en lang og sej rejse, som let kan forveksles med en urimelig kamp . .
den er på ingen måder en dans på livets vej – men som så meget andet, er det den del af manges liv, og nu også mit, som skal stås igennem . .

kampen er som sagt hård, og den kan være lang – men livet er værd at kæmpe for, også på de grå dage!
– forhåbentlig kan DU lade dig inspirere, hjælpes lidt på vej, finde trøst, eller på anden måde få gavn af min blog

16. maj 2014 slår jeg hovedet

på vej ud af bilen.

jeg får ret hurtigt hovedpine, og er ikke i tvivl om, at jeg har fået hjernerystelse.
jeg er heldigvis hjemme, og kan gå i seng med det samme.
jeg vælger at aflyse alt den efterfølgende uge.
jeg hviler det meste af denne uge, læser ikke, og ser ikke på skærm (tv. pc, mobil osv), og jeg får det faktisk OK

knap tre uger efter,

er jeg på vej til en virksomhed, for at hænge min kunst op til en udstilling

– (sidder du nu og tænker, gad vide hvor jeg kan se Kirstens kunst henne?
– Det kan du lige her på Kunst fra K )

tilbage til udstillingen i virksomheden, og bilen . .
på vej hjem fra virksomheden; altså på vej ind i bilen, KNALDER jeg nu bagsiden af hovedet ind i bilen . .

det var så min hovedrystende lille historie, som jeg så gerne havde været foruden

siden har jeg haft det der hedder PCS, eller langvarig hjernerystelse 

 

det vil sige – i midt juli begynder mit liv lige så langsomt at vende tilbage, og lidt efter lidt får jeg det bedre.

i juli har jeg en gruppeudstilling i Berlin, og jeg føler mig frisk nok til at tage af sted . .
MED et løfte til mig selv om, at jeg vil passe ekstra godt på mig, ikke stresse, og ikke overgøre noget som helst.
og det gør jeg – jeg passer faktisk særdeles godt på mig selv
– resultatet bliver desværre alligevel, at ALT det gode jeg havde vundet, bliver ødelagt på vej tilbage til Danmark (i bilen.)
netop som vi forlader Berlin, starter en ikke helt almindelig regn.
før vi har forladt forstæderne, kommer regnen ned med en kraft, jeg har sjældent har set i Europa.
det minder mest af alt om et tropisk regnskyl . .
regnen intensiverer og bliver værre og værre.
inden for en halv time står regnen flere meter (+/-) over jorden, (sådan føler vi det i hvert fald!)
og det værste skybrud jeg mindes at have set i Europa, sætter i gang og fortsætter i fire timer, til vi når den danske grænse.
mange er for bange til kørsel under de dårlige vejrforhold, og parkerer på motorvejen.
for mig er det et sandt helvede.
LARMEN er et inferno af torden, regn, lyn og hagl som hamrer mod bilen
– det er øredøvende, og jeg mærker en panik sprede sig i kroppen.
en panik om, at alt går galt – jeg er slet ikke i tvivl, jeg kan mærke hvor ondt både mit hoved, men også mine ører gør
– jeg kan mærke at larmen, er ødelæggende for mig, og min hjernerystelse som var næsten ovre, spinger op som et åbent sår . .
jeg føler mig som fanget i en sardindåse, indhyllet og indespærret i uvejr og biler, der snegler sig af sted, uden mulighed for at komme væk fra den  VANVITTIGE  larm . .
lyn flækker himmelen – tordenen buldrer som til en hæftig gang Safri Duo Played-A-Live (The Bongo Song), UDEN den fede rytme – alt imens regnen pisker ned fra himlen.
jeg forsøger fortvivlet og forgæves, at lukke lyden ude.
jeg dækker mit hoved, øjne og ører med flere tørklæder – forsøger alt for at få lyden til at H O L D E   O P 

– intet hjælper . .

 

med PCS har jeg haft, og har stadig de fleste af flg. symptomer:

  • hovedpine 24/7
  • svimmelhed, krydret med sådan en; nu  roterer rummet fornemmelse
  • kvalme og opkast
  • lidt dobbeltsynhed, samt sviende og ondt i øjne
  • høretab pga. tinnitus 
  • tolererer dårligt lys og støj
  • manglende energi, eller drænet som en karklud 
  • svært ved at huske ting og
  • manglende koncentration

 

og for at give den max gas, har jeg også PTSD, men det er en anden historie. .  

at have post commotionelt syndrom, eller PCS, er ingen skovtur, det lover jeg.
men jeg er optimistisk syg, jeg venter bare på at blive rask . . 

(syntes du at have læst ovenstående før; vil jeg for en god ordens skyld, fortælle at jeg har nappet mange af ordene fra min blog curiousKester – DET vil sige, jeg har ikke stjålet ordene, men blot lånt dem, da de jo i forvejen er mine egne . . det gør jeg, bl.a. for ikke at overanstrenge mig yderligere, da jeg har allerede har skrevet om mit forløb én gang.)