Kusama og Freud

 

kunsten står mit hjerte
og hjerne nær, Læs mere Kusama og Freud

Advertisement

luft fotos

luft fotos © 2knald.com | Kirsten K. Kester

det er en dyd
at passe  GODT  på sig selv,
navigere i smerter og fortvivelse,
finde de rette instrumenter og metoder

luft fotos © 2knald.com | Kirsten K. Kester

luft fotos © 2knald.com | Kirsten K. Kester

omtrent fem uger siden,
lover jeg mig selv,
at mærke frisk luft i lungerne,
føle solens prikken,
høre verden og mærke livet,
hver dag!

luft fotos © 2knald.com | Kirsten K. Kester
luft fotos © 2knald.com | Kirsten K. Kester
luft fotos © 2knald.com | Kirsten K. Kester

med PCS og sygdom er det som en leg,
en gemmeleg
– eller Tampen Brænder . .
overskudet skal findes
før man kommer ud
til tider er det nært,
for det meste fjernt


uanset,
om det er kaffe i gården,
tur i nabokvarteret, eller
opleve havets gus;
luften healer
naturen er stille og beriger,
trafikken støjer
og Bose er altid på ørerne


kameraet tager fotos
husker og dokumenterer,
hver lille detalje
og luften suges ind,
renser hjernen og rydder op

Monet med lettelse

det har været et par omtumlede dage for mig,
den ene dag kammer jeg over og frydes af livet,
for HVOR ER DET FANTASTISK . .
næste dag hyler jeg,
og tænker livet må være noget Fanden har skabt,
blot for at jeg kan pines
kender du det?

sådan et udbrud af
INGENTING fungerer,
livet er da  K U N  sat i bevægelse,
for at endnu en pestilens kan
snore sin snørklede lede lillefinger rundt om mig . .

sådan et udbrud havde jeg forleden dag.
livet var ganske enkelt meningsløst,
og fuldstændig ligegyldig for mig,
det byder uanset kun på tragedier, lortesygdom
og tårer

når man sidder midt i det,
kan man af og til godt mærke,
hysteriet leende tager fat i dig,
men når tårerne triller og stemmen knækker over i hikkende stød,
er der ingen vej tilbage fra det hul
man graver sig længere og længere ned i

– det er IKKE livet der er noget lort;
det er her og nu omstændighederne,
der overmander dig,
du får en mavepuster,
en ufortjent afklapsning
der minder dig om,
og næsten slår dig ud
af livets kurs

jeg, og alle andre som har sygdom tæt på livet
bliver sandsynligvis som en legende yoyo;
den ene dag er vi i kulkælderen
blottet for enhver kærlig tanke,
den næste,
ridder vi på enhjørninge
henover marker af lyserøde skyer og stjernestøv

jeg minder min mand om,
hvis han er i tvivl:
jeg er let at leve med,
jeg er ligetil og tilgængelig.
du må elske,
hvad der kommer!
han forsikrer mig hver gang;
du er ikke let,
men det mindsker ikke min kærlighed.
så går livet videre med varme hjerter

Monet med lettelse © 2knald.com | Kirsten K. Kester

i går var en vidunderlig dag;
jeg annoncerer sygeorlov på min rejseblog.
det er vanvittigt hårdt,
men mindsker en tyngde jeg længe har følt . .
min blog er mit smertensbarn,
der har splittet mig til at holde fast,
for længe . .

i går er vi også på Aros
og får hilst på Monet med fl.
umiddelbart er jeg ikke den store Monet fan,
men udstillingen rør mig,
og minder om,
at vi tilstadeligt vandrer i folks fodspor,
som har stået ved sit og
kæmpet for vore rettigheder,
– og  DET  var en skøn reminder!

efter udstillingen,
spiser vi på toppen af Aros.
restauranten er ny,
og vi blev glædeligt overrasket

Monet med lettelse © 2knald.com | Kirsten K. Kester

mit hoved har det nogenlunde,
lidt træt efter Monet og venner,
men ingen synderlige smerter.
det tager umiddelbart en kraftig kursændring,
da vi har smurt det første brød

de skarpe klir fra tallerkener,
grin der bliver overdøvet af latter,
en gaffel ryger på gulvet,
og stolen skubbes ud
– alt skærer som skarpe klinger igennem mit hoved,
nervesystemet stritter,
som cerpentiner der springer ud en nytårsaften

mine ører hyler,
og min faste følgesvend tinnitus
advarer mod yderligere belastning
Bose kommer på,
men forhindrer nærværet og samtalen

Monet med lettelse © 2knald.com | Kirsten K. Kester

jeg øjner ledige borde i modsatte ende,
og forhører straks om der er mulighed for en omrokering?
tjeneren beklager,
et større selskab er på vej
– men jeg kan tilbyde loungen!

med brede smil
og lukkede døre,
nyder vi en aften på restaurant
i stilhed.
min hjerne køler af,
og tinnitusen summer
nu stille af glæde . .

pas på dig selv
lyt til din krop
og respekter signalerne,
de vil dig det bedste ❤

Monet med lettelse © 2knald.com | Kirsten K. Kester

Monet med lettelse © 2knald.com | Kirsten K. Kester

Monet med lettelse © 2knald.com | Kirsten K. Kester

akupunktur i Aulum 

vi kommer sent af sted mod Aulum,
jeg er væbnet med Bose,
og det meste bil-larm
er muted

der er vejarbejde flere steder,
hvilket forsinker os yderligere
jeg bliver stresset,
og mine ører er gået over i diskant,
og de bliver ved hele vejen.
det er den falske tinnitus,
der spiller op

Dieter og jeg skal bo i Aulum de næste fem dage.
Aulum ligger sådan ca. mellem Herning og Holstebro.

at vi har valgt Aulum som tur destination,
er ikke helt tilfældigt.
Boel Akupunktur,
som skulle være nogle af de bedste i branchen hører til her . .

fem dage,
fem behandlinger

vi er fremme et par minutter over halv fire,
og jeg skulle ha’ været der 15:30

jeg bliver modtaget med smil,
når at tisse,
får noget vand og
til samtale med Ann-Jeannett.

hjemmefra har jeg udfyldt et par siders skema,
og vi snakker mine symptomer igennem
inden jeg kommer ind til behandling.

det er ikke let at være pårørende til en der er syg over en længere periode
slet ikke hvis det er ægtefælde, eller partner man bor sammen med
det er frusterende og den pårørende føler sig ofte magtesløs, da man sjældent kan hjælpe den syge
den raske kan lytte, og støtte
den raske kunne leve et liv på normal styrke,
men den syge sænker niveauet
min mand Dieter, har det også hårdt . .
det er et kæmpe psykist pres, og dræner ligeledes den pårørende for energi

jeg spørger Ann-Jeannett, om det er muligt at Dieter får lidt “energi-nåle?”
Sagtens! siger Ann-Jeannett,
og Dieter får sat, hvad Ann-Jeannett kalder et par
solskin i hovedet nåle
fantastisk!

et par af nålene,
gjorde en anelse ondt at få sat i
det er tarmsystemet der arbejder siger Ann-Jeannett.

det var utroligt afslappende og healende for kroppen den halve time jeg lå,
og jeg nåede da også at falde i søvn et par gange.

det er muligvis John,
ejeren der kommer og tager nålene ud.
han er ikke blid,
men nærmere sådan lidt,
så skal det lige overståes.

ved receptionen får jeg tider for resten af ugen,
og vi får en kuvert med nøgle og kort til, hvor vores hus ligger.
det er nemlig Boel Akupunktur, som også lejer hus ud.

akupunktur og tur til udkants Danmark Aulum - 2knald.com | Kirsten K. Kester
jeg er helt groggy efter akupunktur, og vælger at gå hen til huset og få lidt luft. det tager fem minutter, så er jeg “hjemme”.

Dieter er kommet med bilen.
det er en fin villa,
malet i grå nuance.

der er to stuer hvor fladskærmen fylder det meste i den ene,
og den anden er næsten en fordelingsgang mellem køkken,
bad og de to værelser.
det ene værelse er soveværelse
og det andet fungerer som kontor, og ekstra sovepladser med køjesenge.

Dieter åbner ud til haven, som vi deler med det andet hus Boel har, hvor man kan leje værelser.
der bor vist ingen, så vi har det hele for os selv.

Dieter pakker vores mad og lidt ting ud,
inden vi går en tur
Dieter på cykel,
medbragt hjemmefra

der er næsten uhyggeligt stille i byen,
og vi møder kun få . .
vi er vist kommet til udkants Danmark

fantastiske Bose

jubii!
– har fået Bose
(Bose QC 25 Hovedtelefon Hvid – Apple)
vidunderne tilsendt med posten i eftermiddags,
og har næsten ikke haft dem af siden!
på facebook er jeg i Hjernerystelsesforeningens Facebookgruppe for ramte af langvarig hjernerystelse / post commotionelt syndrom
flere i gruppen har talt varmt og godt om Bose,
men det er aldrig gået op for mig
før nu
nu ER sandheden gået op for mig – hold op de er fantastiske!

udover de er vidunderlige at have på,
er der indbygget lyddæmpning . .
dvs. når du trykker på en knap,
forsvinder lyd
lyddæmpningen i disse er fantastisk
– de kan  K L A R T  anbefales!!

har D U ofte hovedpine,
PCS,
er sensitiv overfor lyde,
trænger til ro,
eller bare gerne vil undgå støj:
K Ø B  DEM!

pas på dig!