
om sommeren bor vi i Kolorithaven.
det er vores kolonihave,
der ligger i et gammelt industrikvarter,
få kilometer fra vores lejlighed.
industrikvarteret er ved at være rømmet,
og inden for få år, vil der skyde ny beboelse op.
vi har let adgang til stisystemet,
som fører til Brabrand Søen,
og vi kan høre fugle kvidr,
så vi føler os lidt på landet,
selvom vi ikke er længere end 3 km. væk fra Århus C.
for enden af vores kolonihaveforening,
ligger ‘engen,’
som er et kæmpe græsareal.
de sidste par år har musikfestivalen NorthSide lejet sig ind her,
og det har jo hidtil været festligt,
at have fest i baghaven,
med klirrende glas,
gungrende bas,
og “gratis musik”
. . men med hjernerystelse,
er det et mareridt.
vores lejlighed har vi lånt ud,
så vi kan ikke flytte hjem..
75 % af festivalen opholdte jeg mig under dynen,
med ørepropper og øjenmaske..
de resterende 25% sneg jeg mig simpelthen til festival,
(billetterne var købt, længe inden jeg fik hjernerystelse)
udstyret med høreværn, og ørepropper, solbriller
og hovedpinen parkeret i den fjerneste afkrog..
det gik!
det var FEDT!

og jeg betalte prisen bagefter,
med voldsommere hovedpine,
ondt i øjne, kvalme, opkast og en masse andre
– måske selvforskyldte ting..
men jeg NØD også at leve,
at le med vennerne,
at høre fed musik (temmelig lavt pga. ørepropper!)
så det er jo et prioriteringsspørgsmål om man vil, SLÅ SIG LØS, selvom man er syg..
i min verden, bliver man nødt til at slå sig løs engang imellem..
(jeg har været syg med PTSD i 8 år – som har ført voldsomt mange fysiske gener med sig)
langtidssygdom tager hårdt på det mentale plan,
og man skal mærke at man lever 💛