Fødselsdag og opkast

på søndag har jeg fødselsdag,
og jeg har inviteret gæster
– vi bliver 9, og det er 7 for mange
i forhold til, hvad jeg er vant til..

jeg glæder mig afsindigt til at se nogle dejlige kvinder,
og få mit sociale gen plejet en smule..
M E N  jeg ved også det bliver afsindigt hårdt!

med PCS er jeg ikke god til flere mennesker omkring mig end Dieter
– kontakt til omverdenen i direkte kommunikation dræner mig afsindigt,
og aktiverer min FALSKE tinnitus i en afsindig grad. det er dræbende..

jeg har KUN inviteret veninder, da det var det jeg kunne overskue,
og én ting ved jeg
– man skal gøre hvad der er bedst for én selv.
ingen andre end dig selv kan mærke, hvad er bedst for dig . .
– og  D U  er den vigtigste i dit liv, og i dit sygdomsforløb!

i dag skrev jeg flg. til mine gæster:

Kæreste jer

Jeg vil bare sige at jeg glæder mig SÅ meget til at se JER som kommer søndag

Indrømmet, jeg er også lidt stresset, da jeg stort set ikke har set venner det sidste 1,5 år, og måske er faldet helt af på den ift. det der med, at være god til det sociale.. MEN jeg ved I alle er nogle dejlige kvinder, der nok giver en hjælpende hånd, hvis det behøves

Jeg vil OGSÅ lige fortælle, at jeg har tinnitus pga PCS’en – 2 slags for at det ikke skal være løgn. Den ene, er en ganske alm. tinnitus, som er der mere eller mindre konstant. Den brummer og hyler, alt efter DENS humør.. Den anden hedder, ifølge neurologerne, Den Falske tinnitus, som er en HØJ DISKANT hylen, der fortæller mig at jeg overanstrenger mig. Den kommer også hver dag, i kortere eller længere tid. Og den er meget insisterende.

Søde venner, dermed sagt, hvis mit blik bliver lidt tomt søndag, er det muligvis Den Falske tinnitus der er på spil. Den er en plage uden lige, og er altså temmelig anstrengende at leve med. Nå, men den lange snak om tinnitus, fortæller jeg fordi det vil være en kæmpe hjælp, hvis I ikke snakker/ råber for højt.. Og slet ikke i munden på hinanden.

Jeg ved godt det er da møg irriterende at man nu skal forholde sig til det, men sådan er det nu altså at besøge mig lige nu.

Kys til alle! Vi ses søndag, som jeg som sagt glæder mig til!

Kl.16 i lejligheden

bagefter kastede jeg op 7 gange..
ikke fordi jeg IKKE glæder mig, for det gør jeg!
men det  E R  stressende ad helvede til..

Advertisement

kaster op

i dagene efter vi spiste på Varna
har jeg kvalme,
mange opkastninger,
og sovet elendigt

det føles møg uretfærdigt . .
– som en straf fordi jeg tillod mig at gå ud og spise

med min sunde fornuft,
ved jeg godt,
at det er så langt fra sandheden
som noget kan være

min krop fortæller mig,
at jeg har overanstrengt mig,
og  jeg skal finde roen . .

problemet er,
det er VANVITTIG SVÆRT,
at finde roen i en sygdom
man bliver voldsomt stresset af
at være syg

jeg får lyst til at afreagere,
R U S K E,
nogen eller noget
– jeg ved bare ikke,
hvem eller hvad . .

jeg må nok fokusere
på roen –

stress og ærgelser

udkørt af manglende søvn
hovedpine, stress og spændinger i krop,
lidt for mange ærgelser over PCS

– desuden havde vi indbrud i Kolorithaven
forleden dag,
intet stjålet og næsten intet hærget
jeg bliver ked af det,
som accelererer tinnitus,
heldigvis overtager vreden,
og kan lettere komme af
med mine frustrationer

tik-tak, klokken slår

og dagene går,
uden så megen søvn,
stress
og rigeligt med hovedpine og tinnitus – PCS hærgrer

jeg holder hovedet over vande
med yoga og meditation
– derudover har jeg jo Conny min regnigsplanke,
som kommer jævnligt,
og healer
Conny sørger for jeg trækker vejret,
og får lidt ro på de vilde nerver

nyder når solen sender sine strejf,
varmer og minder om det gode . .