opkast – Hovedrystende

Fødselsdag og opkast

på søndag har jeg fødselsdag,
og jeg har inviteret gæster
– vi bliver 9, og det er 7 for mange
i forhold til, hvad jeg er vant til..

jeg glæder mig afsindigt til at se nogle dejlige kvinder,
og få mit sociale gen plejet en smule..
M E N jeg ved også det bliver afsindigt hårdt!

med PCS er jeg ikke god til flere mennesker omkring mig end Dieter
– kontakt til omverdenen i direkte kommunikation dræner mig afsindigt,
og aktiverer min FALSKE tinnitus i en afsindig grad. det er dræbende..

jeg har KUN inviteret veninder, da det var det jeg kunne overskue,
og én ting ved jeg
– man skal gøre hvad der er bedst for én selv.
ingen andre end dig selv kan mærke, hvad er bedst for dig . .
– og D U er den vigtigste i dit liv, og i dit sygdomsforløb!

i dag skrev jeg flg. til mine gæster:

Kæreste jer

Jeg vil bare sige at jeg glæder mig SÅ meget til at se JER som kommer søndag

Indrømmet, jeg er også lidt stresset, da jeg stort set ikke har set venner det sidste 1,5 år, og måske er faldet helt af på den ift. det der med, at være god til det sociale.. MEN jeg ved I alle er nogle dejlige kvinder, der nok giver en hjælpende hånd, hvis det behøves

Jeg vil OGSÅ lige fortælle, at jeg har tinnitus pga PCS’en – 2 slags for at det ikke skal være løgn. Den ene, er en ganske alm. tinnitus, som er der mere eller mindre konstant. Den brummer og hyler, alt efter DENS humør.. Den anden hedder, ifølge neurologerne, Den Falske tinnitus, som er en HØJ DISKANT hylen, der fortæller mig at jeg overanstrenger mig. Den kommer også hver dag, i kortere eller længere tid. Og den er meget insisterende.

Søde venner, dermed sagt, hvis mit blik bliver lidt tomt søndag, er det muligvis Den Falske tinnitus der er på spil. Den er en plage uden lige, og er altså temmelig anstrengende at leve med. Nå, men den lange snak om tinnitus, fortæller jeg fordi det vil være en kæmpe hjælp, hvis I ikke snakker/ råber for højt.. Og slet ikke i munden på hinanden.

Jeg ved godt det er da møg irriterende at man nu skal forholde sig til det, men sådan er det nu altså at besøge mig lige nu.

Kys til alle! Vi ses søndag, som jeg som sagt glæder mig til!

Kl.16 i lejligheden

bagefter kastede jeg op 7 gange..
ikke fordi jeg IKKE glæder mig, for det gør jeg!
men det E R stressende ad helvede til..

reflekterer efter Aulum

jeg er hjemme efter 5 dage med akupunktur i Aulum
det går vanvittigt godt de første par dage,
og jeg tænker wow,
akupunkturen hjælper

2. dagen får jeg en besked hjemmefra,
som gør mit nervesysten,
som i forvejen er temmelig flosset af PTSD og PCS,
går over gevind,
det er svært at finde tilbage til en stabil balance

jeg anstrenger mig i dén grad for at finde roen,
med meditation, yoga og gåture
desværre trænger kvalmen, opkast og tinnitus sig så meget på,
at livet bliver noget lort,
glæden er svær at spotte på den gyngende grund

trods anstrengelser,
smerter i hovedet og øjne,
får jeg overholdt alle min akupunktur aftaler,
og denne sejr hjælper til med at finde glæden,
og troen på det skal virke

jeg har nu restitueret og reflekteret nogle dage,
og mener helt klart akupunkturen hjalp mig,
mine blafrende nerver kom i vejen,
men akupunkturen skal helt sikkert have en ny chance,
når jeg er klar til det . .

desuden er det svært,
at være midt i en proces,
som kræver kroppen,
og ikke mindst hjernen,
som jo er skadet,
at omstille sig fra en temmelig rolig tilværelse hjemme,
til pludselig at være fem dage på tur,
opleve og blive bombarderet med nye impulser og indtryk,
føle en kæmpe glæde,
for derefter som en anden ludobrik,
at blive slået hjem . .
følelsesmæssigt har det været noget af en rutchebanetur . .

ved neurolog

på Neurologisk amb. på Kommunehospitalet
– desværre har jeg det rigtig skidt med ekstrem kvalme, og opkast

jeg var noget ved siden af mig selv på hospitalet,
som om jeg er nervøs,
sikkert spændt på evtuelle svar,
træthed og overanstrengelse

jeg venter ikke længe
før jeg kommer til at tale med overlæge Peter Brøgger Christensen
han fortæller meget ærligt,
at min sag først var kommet til ham,
men da Neurologisk amb. er en slags neurologisk skadestue,
sender han den til Hovedpineklikken
da de temmeligt sikkert har op til et års ventetid,
sender de min sag fra Hovedpineklikken tilbage til Peter’s afd.

jeg fortæller om helbred og bivirkninger
Peter spørger, hvad jeg gerne vil hjælpes med?
efter jeg har fortalt at jeg har læst en del om PCS,
og blevet bekræftet i at et slag mod hovedet ikke behøver være voldsomt som ved en ulykke,
for at være alvorligt
det bekræfter Peter
– der er ingen sammenhæng mellem, stort slag, stor skade
det var rart at blive bekræftet her, at et lille slag kan forholde stor skade.

Peter spørger hvad jeg ønsker af dem?
– jeg ønsker udelukkelse af,
at noget alvorligt er galt med min hjernen – det er det vigtigste for mig

Peter syntes det lyder rimeligt,
henviser mig til en CT-scan,
og mulighed for kontakt til Hovedpineklikken
jeg takker med glæde ja til CT-scan,
men er i tvivl om Hovedpineklikken kan hjælpe
jeg tænker bare jeg mest skal have ro,
og arbejde videre med Conny,
kranio-sakral terapi,
massage,
leve sundt,
meditere,
og yoga
Peter nåede ydermere at rose mine lækre håndsyede sko,
mine festlige sølvsnørrebånd,
og det måtte være abstrakt kunst jeg lavede,
med den arbejdsstilling jeg førte
(He he, dejligt med overskudslæger!)

kaster op

i dagene efter vi spiste på Varna
har jeg kvalme,
mange opkastninger,
og sovet elendigt

det føles møg uretfærdigt . .
– som en straf fordi jeg tillod mig at gå ud og spise

med min sunde fornuft,
ved jeg godt,
at det er så langt fra sandheden
som noget kan være

min krop fortæller mig,
at jeg har overanstrengt mig,
og jeg skal finde roen . .

problemet er,
det er VANVITTIG SVÆRT,
at finde roen i en sygdom
man bliver voldsomt stresset af
at være syg

jeg får lyst til at afreagere,
R U S K E,
nogen eller noget
– jeg ved bare ikke,
hvem eller hvad . .

jeg må nok fokusere
på roen –

sover ikke

den sidste måned har jeg kæmpet med,
ondt i hoved,
ondt i øjne,
opkast,
tinnitus og
manglende søvn

2,5 time sov jeg i nat

jeg bliver fandeme sindssyg . .
hvad helvede skal jeg gøre..?
jeg kan mærke den manglende søvn
går ud over min fordøjelse,
og min hovedpine/ hjernerystelse bliver værre

føler en konstant tisse trang
jeg har haft det før,
og ved det er et sikkert stress tegn

vi flytter hjem fra Kolorithaven i dag
det er faktisk meget rart at komme hjem,
selvom jeg syntes det er køligt i lejligheden . .

måske en forandring kan rykke en smule,
og måske bliver det hårdt,
da det er svært at omstille sig,
når man er syg