reflekterer efter Aulum

jeg er hjemme efter 5 dage med akupunktur i Aulum
det går vanvittigt godt de første par dage,
og jeg tænker wow,
akupunkturen hjælper

2. dagen får jeg en besked hjemmefra,
som gør mit nervesysten,
som i forvejen er temmelig flosset af PTSD og PCS,
går over gevind,
det er svært at finde tilbage til en stabil balance

jeg anstrenger mig i dén grad for at finde roen,
med meditation, yoga og gåture
desværre trænger kvalmen, opkast og tinnitus sig så meget på,
at livet bliver noget lort,
glæden er svær at spotte på den gyngende grund

trods anstrengelser,
smerter i hovedet og øjne,
får jeg overholdt alle min akupunktur aftaler,
og denne sejr hjælper til med at finde glæden,
og troen på det skal virke

jeg har nu restitueret og reflekteret nogle dage,
og mener helt klart akupunkturen hjalp mig,
mine blafrende nerver kom i vejen,
men akupunkturen skal helt sikkert have en ny chance,
når jeg er klar til det . .

desuden er det svært,
at være midt i en proces,
som kræver kroppen,
og ikke mindst hjernen,
som jo er skadet,
at omstille sig fra en temmelig rolig tilværelse hjemme,
til pludselig at være fem dage på tur,
opleve og blive bombarderet med nye impulser og indtryk,
føle en kæmpe glæde,
for derefter som en anden ludobrik,
at blive slået hjem . .
følelsesmæssigt har det været noget af en rutchebanetur . .