reflekterer efter Aulum

jeg er hjemme efter 5 dage med akupunktur i Aulum
det går vanvittigt godt de første par dage,
og jeg tænker wow,
akupunkturen hjælper

2. dagen får jeg en besked hjemmefra,
som gør mit nervesysten,
som i forvejen er temmelig flosset af PTSD og PCS,
går over gevind,
det er svært at finde tilbage til en stabil balance

jeg anstrenger mig i dén grad for at finde roen,
med meditation, yoga og gåture
desværre trænger kvalmen, opkast og tinnitus sig så meget på,
at livet bliver noget lort,
glæden er svær at spotte på den gyngende grund

trods anstrengelser,
smerter i hovedet og øjne,
får jeg overholdt alle min akupunktur aftaler,
og denne sejr hjælper til med at finde glæden,
og troen på det skal virke

jeg har nu restitueret og reflekteret nogle dage,
og mener helt klart akupunkturen hjalp mig,
mine blafrende nerver kom i vejen,
men akupunkturen skal helt sikkert have en ny chance,
når jeg er klar til det . .

desuden er det svært,
at være midt i en proces,
som kræver kroppen,
og ikke mindst hjernen,
som jo er skadet,
at omstille sig fra en temmelig rolig tilværelse hjemme,
til pludselig at være fem dage på tur,
opleve og blive bombarderet med nye impulser og indtryk,
føle en kæmpe glæde,
for derefter som en anden ludobrik,
at blive slået hjem . .
følelsesmæssigt har det været noget af en rutchebanetur . .

tik-tak, klokken slår

og dagene går,
uden så megen søvn,
stress
og rigeligt med hovedpine og tinnitus – PCS hærgrer

jeg holder hovedet over vande
med yoga og meditation
– derudover har jeg jo Conny min regnigsplanke,
som kommer jævnligt,
og healer
Conny sørger for jeg trækker vejret,
og får lidt ro på de vilde nerver

nyder når solen sender sine strejf,
varmer og minder om det gode . .

Yoga og healing 

på siden ‘om K‘ kan du læse, at jeg også har PTSD.
det har jeg pga. et væbnet hjemmerøveri, som jeg ikke vil fortælle nærmere om her.
men jeg vil fortælle,

at det først var efter jeg blev introduceret til yoga flere år efter episoden i Zimbabwe,
at jeg lærte at trække vejret igen.

at trække vejret er en nok så betydningsfuld ting,
som man ikke lige går at tænker over i hverdagen.
det er først når du holder op med at trække det ordentligt,
at det bliver et problem.

i Mexico lærte jeg i sin tid Irene fra Jamaica at kende.
Irene lærte mig at trække vejret igen,
og finde en balance,
der var forsvundet for mig.

i Danmark møder jeg Conny,
som bliver min nye redningsplanke.
sammen,
(hovedsageligt Conny!)
udtænker vi nye yogaøvelser,
jeg kan lave som kørestolsbruger.
i Mexico har Irene allerede introduceret mig til flere,
men jeg vil gerne udbygge det.

Conny er fantastisk,
hun ved utroligt meget,
om en verden jeg ikke rigtigt er bekendt med . .
Conny lærer mig fine meditations teknikker
og healer gør hun også!

i dag skrev jeg til Conny:

Kære Conny. Tak!! Smerterne er værst foran i pande regionen. Indimellem kan jeg mærke hvor jeg slog mig sidst: lige bag ved issen, i venstre side. Det skete faktisk i mandags, kort før du kom. Det var på vej ud til firmaet, hvor jeg hang billeder op. Jeg havde bare helt glemt det, indtil tirsdag hvor det sagde SMAK med voldsom hovedpine og frygtelig ondt i øjnene. Jeg kunne pludselig på ingen måde tåle lys, og tog solbriller på. Onsdag til nu har jeg ligget i sengen m tæpper for vinduerne og evt klæde over øjne. Om aften er jeg stået lidt op, iført solbriller. Ingen computer eller tv.