reflekterer efter Aulum

jeg er hjemme efter 5 dage med akupunktur i Aulum
det går vanvittigt godt de første par dage,
og jeg tænker wow,
akupunkturen hjælper

2. dagen får jeg en besked hjemmefra,
som gør mit nervesysten,
som i forvejen er temmelig flosset af PTSD og PCS,
går over gevind,
det er svært at finde tilbage til en stabil balance

jeg anstrenger mig i dén grad for at finde roen,
med meditation, yoga og gåture
desværre trænger kvalmen, opkast og tinnitus sig så meget på,
at livet bliver noget lort,
glæden er svær at spotte på den gyngende grund

trods anstrengelser,
smerter i hovedet og øjne,
får jeg overholdt alle min akupunktur aftaler,
og denne sejr hjælper til med at finde glæden,
og troen på det skal virke

jeg har nu restitueret og reflekteret nogle dage,
og mener helt klart akupunkturen hjalp mig,
mine blafrende nerver kom i vejen,
men akupunkturen skal helt sikkert have en ny chance,
når jeg er klar til det . .

desuden er det svært,
at være midt i en proces,
som kræver kroppen,
og ikke mindst hjernen,
som jo er skadet,
at omstille sig fra en temmelig rolig tilværelse hjemme,
til pludselig at være fem dage på tur,
opleve og blive bombarderet med nye impulser og indtryk,
føle en kæmpe glæde,
for derefter som en anden ludobrik,
at blive slået hjem . .
følelsesmæssigt har det været noget af en rutchebanetur . .

akupunktur i Aulum 

vi kommer sent af sted mod Aulum,
jeg er væbnet med Bose,
og det meste bil-larm
er muted

der er vejarbejde flere steder,
hvilket forsinker os yderligere
jeg bliver stresset,
og mine ører er gået over i diskant,
og de bliver ved hele vejen.
det er den falske tinnitus,
der spiller op

Dieter og jeg skal bo i Aulum de næste fem dage.
Aulum ligger sådan ca. mellem Herning og Holstebro.

at vi har valgt Aulum som tur destination,
er ikke helt tilfældigt.
Boel Akupunktur,
som skulle være nogle af de bedste i branchen hører til her . .

fem dage,
fem behandlinger

vi er fremme et par minutter over halv fire,
og jeg skulle ha’ været der 15:30

jeg bliver modtaget med smil,
når at tisse,
får noget vand og
til samtale med Ann-Jeannett.

hjemmefra har jeg udfyldt et par siders skema,
og vi snakker mine symptomer igennem
inden jeg kommer ind til behandling.

det er ikke let at være pårørende til en der er syg over en længere periode
slet ikke hvis det er ægtefælde, eller partner man bor sammen med
det er frusterende og den pårørende føler sig ofte magtesløs, da man sjældent kan hjælpe den syge
den raske kan lytte, og støtte
den raske kunne leve et liv på normal styrke,
men den syge sænker niveauet
min mand Dieter, har det også hårdt . .
det er et kæmpe psykist pres, og dræner ligeledes den pårørende for energi

jeg spørger Ann-Jeannett, om det er muligt at Dieter får lidt “energi-nåle?”
Sagtens! siger Ann-Jeannett,
og Dieter får sat, hvad Ann-Jeannett kalder et par
solskin i hovedet nåle
fantastisk!

et par af nålene,
gjorde en anelse ondt at få sat i
det er tarmsystemet der arbejder siger Ann-Jeannett.

det var utroligt afslappende og healende for kroppen den halve time jeg lå,
og jeg nåede da også at falde i søvn et par gange.

det er muligvis John,
ejeren der kommer og tager nålene ud.
han er ikke blid,
men nærmere sådan lidt,
så skal det lige overståes.

ved receptionen får jeg tider for resten af ugen,
og vi får en kuvert med nøgle og kort til, hvor vores hus ligger.
det er nemlig Boel Akupunktur, som også lejer hus ud.

akupunktur og tur til udkants Danmark Aulum - 2knald.com | Kirsten K. Kester
jeg er helt groggy efter akupunktur, og vælger at gå hen til huset og få lidt luft. det tager fem minutter, så er jeg “hjemme”.

Dieter er kommet med bilen.
det er en fin villa,
malet i grå nuance.

der er to stuer hvor fladskærmen fylder det meste i den ene,
og den anden er næsten en fordelingsgang mellem køkken,
bad og de to værelser.
det ene værelse er soveværelse
og det andet fungerer som kontor, og ekstra sovepladser med køjesenge.

Dieter åbner ud til haven, som vi deler med det andet hus Boel har, hvor man kan leje værelser.
der bor vist ingen, så vi har det hele for os selv.

Dieter pakker vores mad og lidt ting ud,
inden vi går en tur
Dieter på cykel,
medbragt hjemmefra

der er næsten uhyggeligt stille i byen,
og vi møder kun få . .
vi er vist kommet til udkants Danmark