når man er syg,
har man som regel få ressourcer at gøre godt med, Læs mere lyt til din krop
Tag: overanstrengelse
Monet med lettelse
det har været et par omtumlede dage for mig,
den ene dag kammer jeg over og frydes af livet,
for HVOR ER DET FANTASTISK . .
næste dag hyler jeg,
og tænker livet må være noget Fanden har skabt,
blot for at jeg kan pines
kender du det?
sådan et udbrud af
INGENTING fungerer,
livet er da K U N sat i bevægelse,
for at endnu en pestilens kan
snore sin snørklede lede lillefinger rundt om mig . .
sådan et udbrud havde jeg forleden dag.
livet var ganske enkelt meningsløst,
og fuldstændig ligegyldig for mig,
det byder uanset kun på tragedier, lortesygdom
og tårer
når man sidder midt i det,
kan man af og til godt mærke,
hysteriet leende tager fat i dig,
men når tårerne triller og stemmen knækker over i hikkende stød,
er der ingen vej tilbage fra det hul
man graver sig længere og længere ned i
– det er IKKE livet der er noget lort;
det er her og nu omstændighederne,
der overmander dig,
du får en mavepuster,
en ufortjent afklapsning
der minder dig om,
og næsten slår dig ud
af livets kurs
jeg, og alle andre som har sygdom tæt på livet
bliver sandsynligvis som en legende yoyo;
den ene dag er vi i kulkælderen
blottet for enhver kærlig tanke,
den næste,
ridder vi på enhjørninge
henover marker af lyserøde skyer og stjernestøv
jeg minder min mand om,
hvis han er i tvivl:
jeg er let at leve med,
jeg er ligetil og tilgængelig.
du må elske,
hvad der kommer!
han forsikrer mig hver gang;
du er ikke let,
men det mindsker ikke min kærlighed.
så går livet videre med varme hjerter
i går var en vidunderlig dag;
jeg annoncerer sygeorlov på min rejseblog.
det er vanvittigt hårdt,
men mindsker en tyngde jeg længe har følt . .
min blog er mit smertensbarn,
der har splittet mig til at holde fast,
for længe . .
i går er vi også på Aros
og får hilst på Monet med fl.
umiddelbart er jeg ikke den store Monet fan,
men udstillingen rør mig,
og minder om,
at vi tilstadeligt vandrer i folks fodspor,
som har stået ved sit og
kæmpet for vore rettigheder,
– og DET var en skøn reminder!
efter udstillingen,
spiser vi på toppen af Aros.
restauranten er ny,
og vi blev glædeligt overrasket
mit hoved har det nogenlunde,
lidt træt efter Monet og venner,
men ingen synderlige smerter.
det tager umiddelbart en kraftig kursændring,
da vi har smurt det første brød
de skarpe klir fra tallerkener,
grin der bliver overdøvet af latter,
en gaffel ryger på gulvet,
og stolen skubbes ud
– alt skærer som skarpe klinger igennem mit hoved,
nervesystemet stritter,
som cerpentiner der springer ud en nytårsaften
mine ører hyler,
og min faste følgesvend tinnitus
advarer mod yderligere belastning
Bose kommer på,
men forhindrer nærværet og samtalen
jeg øjner ledige borde i modsatte ende,
og forhører straks om der er mulighed for en omrokering?
tjeneren beklager,
et større selskab er på vej
– men jeg kan tilbyde loungen!
med brede smil
og lukkede døre,
nyder vi en aften på restaurant
i stilhed.
min hjerne køler af,
og tinnitusen summer
nu stille af glæde . .
pas på dig selv
lyt til din krop
og respekter signalerne,
de vil dig det bedste ❤
Fødselsdag og opkast
på søndag har jeg fødselsdag,
og jeg har inviteret gæster
– vi bliver 9, og det er 7 for mange
i forhold til, hvad jeg er vant til..
jeg glæder mig afsindigt til at se nogle dejlige kvinder,
og få mit sociale gen plejet en smule..
M E N jeg ved også det bliver afsindigt hårdt!
med PCS er jeg ikke god til flere mennesker omkring mig end Dieter
– kontakt til omverdenen i direkte kommunikation dræner mig afsindigt,
og aktiverer min FALSKE tinnitus i en afsindig grad. det er dræbende..
jeg har KUN inviteret veninder, da det var det jeg kunne overskue,
og én ting ved jeg
– man skal gøre hvad der er bedst for én selv.
ingen andre end dig selv kan mærke, hvad er bedst for dig . .
– og D U er den vigtigste i dit liv, og i dit sygdomsforløb!
i dag skrev jeg flg. til mine gæster:
Kæreste jer
Jeg vil bare sige at jeg glæder mig SÅ meget til at se JER som kommer søndag
Indrømmet, jeg er også lidt stresset, da jeg stort set ikke har set venner det sidste 1,5 år, og måske er faldet helt af på den ift. det der med, at være god til det sociale.. MEN jeg ved I alle er nogle dejlige kvinder, der nok giver en hjælpende hånd, hvis det behøves
Jeg vil OGSÅ lige fortælle, at jeg har tinnitus pga PCS’en – 2 slags for at det ikke skal være løgn. Den ene, er en ganske alm. tinnitus, som er der mere eller mindre konstant. Den brummer og hyler, alt efter DENS humør.. Den anden hedder, ifølge neurologerne, Den Falske tinnitus, som er en HØJ DISKANT hylen, der fortæller mig at jeg overanstrenger mig. Den kommer også hver dag, i kortere eller længere tid. Og den er meget insisterende.
Søde venner, dermed sagt, hvis mit blik bliver lidt tomt søndag, er det muligvis Den Falske tinnitus der er på spil. Den er en plage uden lige, og er altså temmelig anstrengende at leve med. Nå, men den lange snak om tinnitus, fortæller jeg fordi det vil være en kæmpe hjælp, hvis I ikke snakker/ råber for højt.. Og slet ikke i munden på hinanden.
Jeg ved godt det er da møg irriterende at man nu skal forholde sig til det, men sådan er det nu altså at besøge mig lige nu.
Kys til alle! Vi ses søndag, som jeg som sagt glæder mig til!
Kl.16 i lejligheden
bagefter kastede jeg op 7 gange..
ikke fordi jeg IKKE glæder mig, for det gør jeg!
men det E R stressende ad helvede til..
reflekterer efter Aulum
jeg er hjemme efter 5 dage med akupunktur i Aulum
det går vanvittigt godt de første par dage,
og jeg tænker wow,
akupunkturen hjælper
2. dagen får jeg en besked hjemmefra,
som gør mit nervesysten,
som i forvejen er temmelig flosset af PTSD og PCS,
går over gevind,
det er svært at finde tilbage til en stabil balance
jeg anstrenger mig i dén grad for at finde roen,
med meditation, yoga og gåture
desværre trænger kvalmen, opkast og tinnitus sig så meget på,
at livet bliver noget lort,
glæden er svær at spotte på den gyngende grund
trods anstrengelser,
smerter i hovedet og øjne,
får jeg overholdt alle min akupunktur aftaler,
og denne sejr hjælper til med at finde glæden,
og troen på det skal virke
jeg har nu restitueret og reflekteret nogle dage,
og mener helt klart akupunkturen hjalp mig,
mine blafrende nerver kom i vejen,
men akupunkturen skal helt sikkert have en ny chance,
når jeg er klar til det . .
desuden er det svært,
at være midt i en proces,
som kræver kroppen,
og ikke mindst hjernen,
som jo er skadet,
at omstille sig fra en temmelig rolig tilværelse hjemme,
til pludselig at være fem dage på tur,
opleve og blive bombarderet med nye impulser og indtryk,
føle en kæmpe glæde,
for derefter som en anden ludobrik,
at blive slået hjem . .
følelsesmæssigt har det været noget af en rutchebanetur . .
ved neurolog
på Neurologisk amb. på Kommunehospitalet
– desværre har jeg det rigtig skidt med ekstrem kvalme, og opkast
jeg var noget ved siden af mig selv på hospitalet,
som om jeg er nervøs,
sikkert spændt på evtuelle svar,
træthed og overanstrengelse
jeg venter ikke længe
før jeg kommer til at tale med overlæge Peter Brøgger Christensen
han fortæller meget ærligt,
at min sag først var kommet til ham,
men da Neurologisk amb. er en slags neurologisk skadestue,
sender han den til Hovedpineklikken
da de temmeligt sikkert har op til et års ventetid,
sender de min sag fra Hovedpineklikken tilbage til Peter’s afd.
jeg fortæller om helbred og bivirkninger
Peter spørger, hvad jeg gerne vil hjælpes med?
efter jeg har fortalt at jeg har læst en del om PCS,
og blevet bekræftet i at et slag mod hovedet ikke behøver være voldsomt som ved en ulykke,
for at være alvorligt
det bekræfter Peter
– der er ingen sammenhæng mellem, stort slag, stor skade
det var rart at blive bekræftet her, at et lille slag kan forholde stor skade.
Peter spørger hvad jeg ønsker af dem?
– jeg ønsker udelukkelse af,
at noget alvorligt er galt med min hjernen – det er det vigtigste for mig
Peter syntes det lyder rimeligt,
henviser mig til en CT-scan,
og mulighed for kontakt til Hovedpineklikken
jeg takker med glæde ja til CT-scan,
men er i tvivl om Hovedpineklikken kan hjælpe
jeg tænker bare jeg mest skal have ro,
og arbejde videre med Conny,
kranio-sakral terapi,
massage,
leve sundt,
meditere,
og yoga
Peter nåede ydermere at rose mine lækre håndsyede sko,
mine festlige sølvsnørrebånd,
og det måtte være abstrakt kunst jeg lavede,
med den arbejdsstilling jeg førte
(He he, dejligt med overskudslæger!)
kaster op
i dagene efter vi spiste på Varna
har jeg kvalme,
mange opkastninger,
og sovet elendigt
det føles møg uretfærdigt . .
– som en straf fordi jeg tillod mig at gå ud og spise
med min sunde fornuft,
ved jeg godt,
at det er så langt fra sandheden
som noget kan være
min krop fortæller mig,
at jeg har overanstrengt mig,
og jeg skal finde roen . .
problemet er,
det er VANVITTIG SVÆRT,
at finde roen i en sygdom
man bliver voldsomt stresset af
at være syg
jeg får lyst til at afreagere,
R U S K E,
nogen eller noget
– jeg ved bare ikke,
hvem eller hvad . .
jeg må nok fokusere
på roen –
Hovedrystende 
