på Neurologisk amb. på Kommunehospitalet
– desværre har jeg det rigtig skidt med ekstrem kvalme, og opkast
jeg var noget ved siden af mig selv på hospitalet,
som om jeg er nervøs,
sikkert spændt på evtuelle svar,
træthed og overanstrengelse
jeg venter ikke længe
før jeg kommer til at tale med overlæge Peter Brøgger Christensen
han fortæller meget ærligt,
at min sag først var kommet til ham,
men da Neurologisk amb. er en slags neurologisk skadestue,
sender han den til Hovedpineklikken
da de temmeligt sikkert har op til et års ventetid,
sender de min sag fra Hovedpineklikken tilbage til Peter’s afd.
jeg fortæller om helbred og bivirkninger
Peter spørger, hvad jeg gerne vil hjælpes med?
efter jeg har fortalt at jeg har læst en del om PCS,
og blevet bekræftet i at et slag mod hovedet ikke behøver være voldsomt som ved en ulykke,
for at være alvorligt
det bekræfter Peter
– der er ingen sammenhæng mellem, stort slag, stor skade
det var rart at blive bekræftet her, at et lille slag kan forholde stor skade.
Peter spørger hvad jeg ønsker af dem?
– jeg ønsker udelukkelse af,
at noget alvorligt er galt med min hjernen – det er det vigtigste for mig
Peter syntes det lyder rimeligt,
henviser mig til en CT-scan,
og mulighed for kontakt til Hovedpineklikken
jeg takker med glæde ja til CT-scan,
men er i tvivl om Hovedpineklikken kan hjælpe
jeg tænker bare jeg mest skal have ro,
og arbejde videre med Conny,
kranio-sakral terapi,
massage,
leve sundt,
meditere,
og yoga
Peter nåede ydermere at rose mine lækre håndsyede sko,
mine festlige sølvsnørrebånd,
og det måtte være abstrakt kunst jeg lavede,
med den arbejdsstilling jeg førte
(He he, dejligt med overskudslæger!)