kunstudstilling

på Godset i ‘Den Rå Hal,’
og hænger billeder op til en fælles kunst udstilling

det er hårdt,
men det skal være i orden
– jeg får feber,
og det svimler

der er venner,
men også nye folk at hilse på,
og med et skævt smil,
prøver man at starte samtalen med et;
jeg smutter hurtigst muligt,
jeg har hjernerystelse . .

klar til kunst udstilling - 2knald.com | Kirsten K. Kester
(mine billeder til venstre)

det altødelæggende

 kunst i Berlin og det altødelæggende - 2knald.com | Kirsten K. Kester
jeg har jo fået det bedre . .
eller det vil sige,
jeg havde fået det bedre.

så tog jeg til fernisering på min udstilling i Berlin
hjemturen ødelagde en hel del
– eller ALT,
for at sige det som det er . .

du kan læse mere om “det altødelæggende” på forsiden

og har du lyst,
kan du læse lidt mere om ferniseringen her

den korte version er,
vi havde en fantastisk Berlin tur
med skøn fernisering på Dencker+Sneider

det blev så en alen lang tur hjem til Danmark
med skybrud.
det larmede
4 timer – fra Berlin til den danske grænse . .
det var hårdt for mit hoved.
alt for hårdt – min hjernerystelse kom galoperende tilbage . .

jeg har virkelig fået det  M E G E T  værre . .
i går begyndte det,
at hyle i ørerne
– på en rigtig ærgerlig
T I N N I T U S  agtig måde 😦
føj
er tinnitus nu en del af mit liv?
– oveni hatten røg også en omgang pennicilin,
for jeg har selvfølgelig fået blærebetændelse – aaaarrgh =€#*-%¨+!! 

jeg slappede af hele onsdag,
stod op så sent at det næsten var tid til,
at gå i seng igen . . lorte-liv!

2. knald 

knap tre uger efter

1. knald

i går mandag,
er jeg på vej hjem fra et firmabesøg,
efter jeg har færdiggjort min ophæng til min kunstudstilling

jeg er distræt,
stresset, og frustreret . .
dårlige udstillingsforhold og intet ansvar gør mig gnaven, og
jeg knalder nu;

på vej ind,
bagsiden af hovedet mod bilen,
hvilket gør mig endnu mere arrig
jeg bander . .

men skænker ikke muligheden for endnu en hjernerystelse.
der er gået godt to uger,
knap tre,
jeg har passet FANTASTISK på mig selv, og er kommet mig temmelig godt efter den sidste hjernerystelse.

i eftermiddags kommer smerten som et lyn,
jeg kan intet lys tåle i mine øjne,
ingen lyd i mine ører
min verden bliver atter begravet under dynen . .