for at eksistere
må vi have energi til krop og hjerne
i form af
vitaminer, fedt, antioxidanter, komplekse (polysakkarider) kulhydrater, minaraler, anthocyanider, proteiner osv osv
– listen er uendelig og overrumpende,
vanskeligt at overskue og vælge. .
en newyork’er ven fortæller for nogle år siden,
at det som får ham op at stå,
og i fuld vigør
efter et pludseligt gigt-angreb,
er grøntsager!
han går fra
at være en grøntsag;
ligger i flere år med smerter,
og uden håb,
til et liv som vegetar.
overrasket og glad
hans smerter forsvinder,
sammen med gigten,
og livet blomstrer igen for min ven!
jeg suger al viden til mig,
prøver mig frem,
spørger kloge venner,
bruger min intuition og sunde fornuft,
forhører Goggle,
og følger blogs
mit handicap Arthrogryposis Multiplex
et forholdsvis sjældent handicap,
opfører sig ofte på en kedelig gigt agtig måde,
med smerter og hvad føles som inflamation.
– min logik siger mig,
at jeg ligesom min ven
skal lade kødet blive i køleren i supermarkedet,
og guffe mig mæt i frugt & grønt afd.
mit nytårsforsæt 01. januar 2014;
ikke mere rødt kød i min mave.
– fisk, fjerkræ og vildt
nydes stadig,
og smerterne er aftaget i så stor en grad,
at jeg næsten rejser mig fra kørestolen,
og slår flik-flakkere
nu med PCS;
man ved intet,
der undersøges og udforskes.
så ved man lidt,
og derefter lidt mere . .
man forsøger og prøver
-det er altid ØKO,
som ryger i indkøbskurven
undgår forarbejdede fødevarer,
og blåbær, gurkemeje, fiskeolie og valnødder indtages dagligt
– det er optimalt hjernemad,
som det hedder populært
det er en jungle,
at navigere og vide.
når man er syg,
længes efter friheden
til de frie valg,
og ikke være slave af
ondt i hovedet,
krydret med gurkemejen,
Pamoler,
eller varmedunk under dynen
– nettet byder nu ind med
lilla farvede grøntsager,
og det stopper nok ikke her.
strømmen af info,
gode råd og intentioner,
kommer i bølger.
jeg sorterer,
dividerer,
og regner ud hvordan jeg bedst
kommer videre,
med min rystede hjerne,
min stærke ryggrad,
og mit gode humør
“De der dansede blev erklæret sindssyge af dem,
der ikke kunne høre musikken”
– Nietzsche