alene © 2knald.com | Kirsten K. Kester

Jeg brækker mig

Muligvis er jeg grov i munden. Jeg siger oftest tingene lige ud, fordi jeg syntes det er spild af liv, og ordentlig kommunikation mellem voksne mennesker, at være pæne hele tiden, at pakke sandheden ind er et misforstået hensyn.

Er det ikke at tage pis på andre, ikke at respektere folk, hvis de har et stort problem, eller er langtids syg, at forære floskler?

På Facebook flyder det over med slogans, der skal heale og helbrede. Jeg brækker mig sgu. Det er konstant man møder ord pakket ind i flødeskum med sødt på! Det er et overflødighedshorn af støj, og overfladiske fraser.. Jeg er utallige gange stødt på ord, der skal overbevise mig om, at min hjernerystelse er en GAVE…
Simpelthen, den havde sgu’ ikke lige set komme..
MIN hjernerystelse er en GAVE,
fordi jeg NU lærer at lytte til min krop,
fordi jeg NU lærer at sætte pris på de små ting i livet,
fordi NU lærer jeg at respektere mig selv.
– Der er som sagt mange gode grunde til jeg skal tænke min hjernerystelse som en GAVE.

Muligvis vil du nu tænke, hold op Kirsten er da en kyniker, men desværre kan jeg ikke se på min hjernerystelse som en gave.

alene © KirstenKKester.com | Kirsten K. Kester

Jeg syntes min hjernerystelse er noget lort.

At

– lære at lytte til min krop
– lære at respektere mig selv
– lære at sætte pris på de små ting i livet

er blot bivirkninger af, at være syg i lang tid.
Det har INTET med min hjernerystelse at gøre. Derfor kan min hjernerystelse aldrig blive en gave.

At være syg i lang tid

  • tvinger mig til at sætte tempoet ned
  • lærer ikke at respektere mig selv mere, end jeg altid har gjort, men det tvinger mig til at kunne holde mit eget selskab ud i LAAAANG tid ad gangen, fordi min hjernerystelse gør, at jeg ikke så ofte kan holde andres selskab ud.
  • gør at jeg kun kan små ting. Jeg kan ikke holde til de store udskejelser, men det er min hjernerystelse, der tvinger mig til ikke at skeje ud.
    Desuden holdte jeg altså også af de små ting i livet, før jeg fik hjernerystelse.

DET kan jeg sgu’ ikke elske.. Min hjernerystelse er IKKE en gave – PUNKTUM

Selvfølgelig skal jeg tage det med ro – jeg har hjernerystelse, som er en hjerneskade! Havde jeg en brækket arm, ville jeg heller ikke gå til fægtning..

Jeg syntes i det hele taget det giver sig selv. Er din krop syg, skal den restituere til den er rask, det gælder for alle sygdomme. Problemet ved langvarige sygdomme, er længden. Er man syg i flere år, tærer det på dit psykiske helbred, og vi bliver stressede. Det er en nedadgående spiral, og det er rent ud sagt tortur, da man ikke har den fjerneste anelse om, hvornår dette vanvid ophører.

Mennesket er et flokdyr, de fleste af os har brug for socialt samværd, og kan vi ikke det pga. vores sygdom bliver vi restløse, stressede og ensomheden overmander os.
På egen krop mærker jeg det tydeligt når jeg så ENDELIG er sammen med andre.. hele min krop bobler over i min iver. Ordene fyger som maskinpistolsalver, da jeg er i underskud. Ord, følelser, tanker og samværd er indeklemt, og det eksploderer i et inferno af snak, latter, skrål og skrig, afmagtsfølelsen giver los, og man har et øjebliks frirum, selvom hovedet dunker, trætheden skriger i dine lemmer, eller du er så svimmel, at du ikke helt ved, om du er til stede eller ej.

De for mig ligegyldige slogans og fraser, aer dig på kinden og fortæller dig at du er god nok, uanset om du kan klare at smile i dag, har fået vasket håret de sidste fjorten dage, eller om du er på grådens rand.

Og der er naturligvis intet galt med et klap på kinden, og ros der kan stive din manglende selvtillid af. For selvtilliden visner sammen med ensomheden, sammen med den manglende forståelse og indleven. Så selvtilliden skal holdes om, stives af, og trøstes for at vi kan overleve som nogenlunde intakte mennesker.

Men skal det være hurtige fraser, der trøster. Ord fra fremmede, sagt til tusinder? Jeg synes det ikke.
Hvis det stod til mig, vil alle der har brug for det, få tilbudt professionel hjælp i form af en psykolog, eller anden hjælp man ønsker..

__________

På trods af jeg lige er blevet valgt som formand v./Lokalforening Århus i Hjernerystelsesforeningen, har jeg besluttet at drosle kraftigt ned på skærm-tid, så det næste stykke tid, vil I ikke høre så meget fra mig.

Pas på dig 💛

5 kommentarer til “Jeg brækker mig”

  1. Hej søde Kirsten,
    Kan sgu godt forstå at du brækker dig, det er da også noget ævl at skrive. Det må da være nogle der overhoved ikke aner hvad fanden de har gang i.
    Jeg kan overhoved ikke sætte mig ind i hvordan det må være inde i dit hoved men som du beskriver det kan jeg prøve at forstå at det må være et helved.
    Jeg vil hermed sende dig alle de helbrede tanker jeg overhoved rummer til dig. Pas på dig selv, søde.
    Knus Annette

    Liked by 1 person

    1. Tak søde Annette 🙂 dine ord varmer.. for mig handler det om at holde snot for sig, og skidt for sig 😉 kram sødeste du ❤

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s