kaster op

i dagene efter vi spiste på Varna
har jeg kvalme,
mange opkastninger,
og sovet elendigt

det føles møg uretfærdigt . .
– som en straf fordi jeg tillod mig at gå ud og spise

med min sunde fornuft,
ved jeg godt,
at det er så langt fra sandheden
som noget kan være

min krop fortæller mig,
at jeg har overanstrengt mig,
og  jeg skal finde roen . .

problemet er,
det er VANVITTIG SVÆRT,
at finde roen i en sygdom
man bliver voldsomt stresset af
at være syg

jeg får lyst til at afreagere,
R U S K E,
nogen eller noget
– jeg ved bare ikke,
hvem eller hvad . .

jeg må nok fokusere
på roen –

i skiforretning

i dag har jeg været i en ski-forretning,
for at kigge efter orange briller.

dem vil jeg så tage på om aftenen,
for at blokere det blå lys,
fra tv, computere mm,
blåt lys forstyrrer ens melatonin – det hormon der gør at vi kan sove..

nok søvn, er et af mine største problemer,
og uden søvn kan kroppen ikke restituere
– dvs, det er en ond spiral som kører i ring,
dag ud og dag ind . .

jeg har mange smerter og andre kedelige symptomer pga PCS,
der gør det at sove utroligt svært

og når jeg endelig falder i søvn,
er det som regel kun få timer ad gangen

det er et helvede!

jeg fandt desværre ingen ordentlige orange briller

overanstrengelse

fantastisk ‼️
har sovet 6,5 time. mere end jeg har gjort i evigheder.
jeg kommer op og ud, ikke bare i dagslys, men dejlig solskin – går med både i Brugsen, Føtex og til bageren. Det er SKØNT!!
snupper en halv times lur mens Dieter laver mad.

mit problem, foruden det at have PCS, er at jeg finder det voldsomt vanskeligt at hvile og ikke lave en hel masse.

jeg bliver nemt rastløs, og kan bedst li’ at lave noget.
når man er syg, “har man jo i virkeligheden oceaner af tid.. man SKAL jo ikke rigtigt noget,” udover at vente på man bliver rask – måske lave nogle øvelser, betale regninger, lave yoga, sørge for indkøb, have ondt, tage sin medicin (på de rigtige tidspunkter!), rengøringen huskes i ny og næ, fødselsdage glemmes, huskes dagen efter, måske, tøjvask, kvalme,
og ja så skal man jo hvile meget..

med tiden “har jeg lært,” at når du har en hjerneskade er det meget vigtigt at hvile og slappe af.
jeg er som sagt ikke god til det.. én ting er hvad jeg har lært, en anden at føre det ud i praksis.
oftest tror jeg, vi er vores egen værste fjende.
hvis man tænker over det og tænker på, hvor dårligt man ofte behandler sig selv, også når man er syg, vil man brække sig.
man vil jo på ingen måde behandle sin bedste ven på samme måde.. man vil tænke at man er et forfærdeligt menneske, hvis du behandler andre sådan, og alligevel gør vi det overfor os selv, uden tøven.

Det er ligesom på flyet.
hvis luft-masken falder ned, hjælper du automatisk din sidemand først, sørger for at han eller hun er OK.
i virkeligheden bør du hjælpe dig selv først.
der er en meget god grund til at du skal hjælpe dig selv først.
hvis du ikke fungerer, hvordan kan du så hjælpe andre?

nej, jeg er absolut  I K K E  god til at slappe af, eller hvile..
jeg bliver tit overanstrengt!

men jeg øver mig, hver dag!

dejlig nytårs mad.
røgede kammuslinger med rygeostdip og bacon
(jeg spiser egentligt ikke svin mere, men lidt øko-svine-krymmel ovenpå går nok den sidste aften i år).
til hovedret stegt torsk med urtekrymmel og svampe spinat sovs. Rigtig yum!
tv hele aftenen.. kan ikke andet
– og fyrværkeri,
masser af fyrværkeri.
Det var larmende, men det gik fint med mit hoved.

tak 2014, din stride banan – gør det lidt bedre næste år..

GODT NYTÅR – velkommen 2015

© 2knald.com | Kirsten K. Kester

stress og ærgelser

udkørt af manglende søvn
hovedpine, stress og spændinger i krop,
lidt for mange ærgelser over PCS

– desuden havde vi indbrud i Kolorithaven
forleden dag,
intet stjålet og næsten intet hærget
jeg bliver ked af det,
som accelererer tinnitus,
heldigvis overtager vreden,
og kan lettere komme af
med mine frustrationer

tik-tak, klokken slår

og dagene går,
uden så megen søvn,
stress
og rigeligt med hovedpine og tinnitus – PCS hærgrer

jeg holder hovedet over vande
med yoga og meditation
– derudover har jeg jo Conny min regnigsplanke,
som kommer jævnligt,
og healer
Conny sørger for jeg trækker vejret,
og får lidt ro på de vilde nerver

nyder når solen sender sine strejf,
varmer og minder om det gode . .